Fra gammelt til nyt fritidshus
Det er ofte gamle sommer- eller fritidshuse, der ligger i første række til vandet og på de gyldne placeringer med den bedste udsigt. Hvis du har fundet den perfekte beliggenhed med skønne naturomgivelser, men der allerede ligger et sommerhus af ældre dato, så kan det være en besværlig affære at få det fjernet, så du kan bygge dit eget.
Det kan også være, at du går med tanker om at sætte dit allerede eksisterende fritidshus i stand eller drømmer om at optimere det, så det bliver energivenligt.
Sådan en renovering - hvor både tag, vinduer, køkken og bad skal udskiftes - kan let gå hen og blive dyrere, end hvis man vælger at bygge nyt fra bunden.

Derfor tilbyder vi en særlig aftale – “Byt til nyt”. Vi klarer arbejdet for dig, ordner nedrivning og bortkørsel af det gamle hus og bygger et nyt.
På den måde bliver det let for dig at beholde din perfekte beliggenhed og det gode fællesskab med naboerne, samtidig med at du får et nyt, energivenligt fritidshus, som hele familien vil elske – og så endda til en god pris.
Langt de fleste af de huse, vi bygger i dag, inkluderer en nedrivning af et allerede eksisterende sommerhus. Vi er fortrolige med alle nedrivningens faser og kan give dig en god pris på nedrivning sammen med køb af et nyt, moderne fritidshus.
Vores salgs- og byggerådgivere kommer gerne ud og besigtiger din grund, så du kan få overblikket over en eventuel nedrivningsproces. Det gør vi kvit og frit.