I denne model er der fire værelser og en alkove i stuen. Der er altså 10 sovepladser. Ofte er der kamp blandt børn om at få lov til at sove i alkoven. Det er nemlig hyggeligt at ligge i en lille hule, hvor man kan kigge ud på brændeovnen og høre de voksnes stille summen.
Huset har to badeværelser, hvor det største har både spa og sauna. I forbindelse med den overdækkede terrasse er der et redskabsrum, hvor du kan stille grillen eller dine fiskestænger.