Kalmar-huse - Grafik på element

Om os

Har du søgt og søgt og set flere typehuse, end du kan skelne fra hinanden? Du er ikke alene - det er svært at finde et typehus, der har lige præcis det, du synes, det skal have.

Drømmer i om nyt hus
icon

Kan du heller ikke finde det helt rigtige hus?

Hos Kalmar-huse ved vi, at alle er forskellige og har forskellige krav til bolig og fritidshus. Derfor blev vi i 1968 grundlagt med ønsket om at lave individuelle typehuse til en fornuftig pris.

Vi har skabt et system, der gør det let og billigt at bygge sommerhuse i træ i eksklusiv kvalitet. Modulerne kan vendes og drejes, der kan tages moduler fra, og der kan tilføjes flere - lige indtil du har præcis det design og den indretning, der passer til dine krav og din drøm.

Siden 1968 har vi leveret mere end 11.000 huse i hele landet - det er næsten et hus om dagen i 46 år.

Vi sikrer os, at du er velinformeret, så du kan træffe de valg, der gør Kalmar-huset til en glædelig, livslang investering. Vi hjælper med de officielle ansøgninger og tilladelser. Dette gælder selvfølgelig også, hvis du vælger vores MedByg-løsning, hvor du selv står for at bygge dit træsommerhus.

En stor del af dem, der køber sommerhuse i træ hos os er byg-selv mennesker, der godt kan lide selv at være en del af byggeprojektet. I over 6.000 af de sommerhuse, vi har sat op, har kunden selv været med ind over byggeprocessen.

Vi lader dig aldrig stå alene med opførelsen af dit sommerhus, men stiller vores dygtige og erfarne håndværkere til rådighed. Når du vælger MedByg-løsningen, hjælper vores håndværkere med dele af processen, og du får en guide, der fører dig hele vejen igennem projektet.

Et Kalmar-hus skal være mere end et fritidshus - det skal være et trygt samlingspunkt for dig, din familie og dine venner.

Vi har over 50 års erfaring og Danmarks mest solgte sommerhus er et Kalmarhus

Det startede med Blåvand-husene

Historien om Kalmar-huse er historien om godt håndværk, solide materialer, erfarne folk og troen på, at man kommer længst med ærlighed, et holdbart produkt og en fair pris.

Vores første fritidshuse, Blåvand-serien fra 1968, var noget af en revolution på markedet. Pludselig kunne man få et arkitekttegnet sommerhus til fritiden, der var let og hurtigt at samle.

Arkitekt Christian Nielsen inddrog alle sine ideer og bedste ferieminder fra barndommen og tegnede et fritidshus i træ - sprængfyldt med atmosfære. Sådan har vi arbejdet fra starten; med fokus på at skabe trygge rammer for fritidslivet, hvor du ikke skal tænke på andet, end hvad du skal få dagen til at gå med og hvad, der skal på grillen.

I dag er Kalmar-huse stadig indbegrebet af kvalitet, håndværk, design og hyggelig stemning - og det kan mærkes så snart man træder ind over dørtrinnet.

Kalmar Huse

Find din næste sommerbolig

NøgleFærdig, LukketRåhus eller MedByg? Se det store udvalg af fritidshuse og find dit perfekte match.

Søg fritidshus